Tandimplantat
Situationen i munden før og efter indsætning af implantatfikseret krone.
Øverst ses røntgenbillede af nyindsat tandimplantat og nederst ses røntgenbillede af førnævnte med påmonteret krone.
Der er situationer, hvor behandlingen med tandimplantat ikke kan lade sig gøre. Det er oftest, når den underliggende knogle er for spinkel, eller hvis et tandimplantat skal placeres for tæt på tænder, nerver eller lignende. Det er også et krav, at knoglevæksten er afsluttet, samt at man ikke lider af alvorlige sygdomme. Høj alder er imidlertid ingen hindring. Faktisk er det oftest ældre mennesker, som får behandlingen.
Et tandimplantat ligner en skrue og forankres i kæben, hvor den vokser sammen med knoglen. En kunstig krone eller bro, der tilpasses de naturlige tænders udseende, sættes derefter fast.
Tandimplantat giver dig dit flotte smil igen
Et tandimplantat kan også bruges til at forankre proteser, så de sidder helt fast og giver bæreren selvtillid til igen at smile, le og spise naturligt. Det er især helproteser i undermunden, som man med fordel kan forankre i et tandimplantat. Oftest indsættes der to tandimplantater, som forsynes med tryklåse. Dette er som regel tilstrækkeligt til at fastholde protesen.
Få taget hånd om problemet – vi kan hjælpe dig
Det kan umiddelbart være et større handicap eller hindring end som så at mangle tænder. Hvor nogle oplever besvær med at spise, er andre påvirket af kosmetiske årsager. Uanset årsagen, kan det vise sig at være en god investering. Så hvis du går og er ked af én eller flere manglende tænder, sørger vi hos Dalsten Tandlægecenter, at du bliver ført i gennem et professionelt forløb, der giver dig dit flotte smil tilbage igen. Vi benytter os udelukkende af de bedste materialer, så du kan være sikker på at behandlingen ikke skal gentages de næste mange år. For eksempel har vi 10 års garanti på alle tandkroner og broer, der er lavet i porcelæn og guld. Så hvis du overvejer dette, kan du læse mere her om vores behandling tandkroner og tandbroer.