Tandklinik
Tandklinik
Bor du i Søborg eller eksempelvis Dyssegård, Gentofte og Gladsaxe, så bør du vælge os, som din faste tandklinik. Her er du garanteret professionel behandling til rimelige priser, uanset hvad dit behov er.
Dalstens tandklinik er en fuldstændig fri og selvstændig tandklinik. Det indebærer, at vi hverken er ejet af eller afhængig af en større klinikkæde, hvor overskud til kapitalfonde eller forsikringsselskaber styrer behandlingstilbuddet. Dette vil altid være en fordel for dig som patient.
Hos os kan du altid være sikker på, at vores medarbejdere lytter til dine behov og ikke lokker dig til unødvendige behandlinger. Ingen af vores ansatte er nemlig provisionslønnede eller får særlige bonusser for at sælge større behandlinger. Vi koncentrer os i stedet om at tilbyde den bedste individuelle behandlingsplan for alle, der træder ind af døren i vores tandklinik i Søborg.
Kvalitetssikret tandklinik
Derfor er vi også som en af de første tandklinikker i Danmark blevet kvalitetssikret, hvilket betyder, at vi løbende bliver kontrolleret af uafhængige kvalitetskontrollører. Dette sikrer, at niveauet forbliver skyhøjt. Dette indebærer også løbende tjek af vandkvaliteten og autoklaverne i klinikken.
Kvalitet er ganske enkelt nøgleordet hos Dalsten Tandlægecenter, og det skinner igennem. Både når det gælder personale, efteruddannelse, indretning, behandlingsformer og ikke mindst materialer. Vi vil give vores patienter den bedst mulige oplevelse, og derfor er der ikke plads til at gå kompromis med den høje standard. Alle vores indlæg, kroner og broer bliver fremstiller herhjemme i Danmark i de bedst mulige materialer, som findes på markedet. Således undgår du altid, at blive behandlet med tvivlsomme produkter og kopivarer fra eksempelvis Kina, som vi hos Dalsten Tandlægecenter på ingen måde har tillid til.
Hvis overstående også er vigtige værdier for dig, så bør du lade os overtage behandlingen af dine tænder.
Vi tilbyder et væld af behandlinger, som alle udfører af vores dygtige medarbejdere, der alle er eksperter inden for hvert deres fagområde.
Akut behandling
Smerter i tænderne eller munden generelt kan opstå ud af det blå. Hvis du oplever akutte smerter, kan du altid ringe til os, og så vil vi gøre vores bedste for at smertebehandle dig samme dag, du ringer. Hvis uheldet er ude, og du får akutte smerter uden for tandklinikken normale åbningstider, henviser vi til Tandlægevagten, Oslo Plads 14, 2100 København Ø, telefon 1813. Tandlægevagten har åbent alle dage fra kl. 20.00 til kl. 21.30 og tillige fra kl. 10.00 til kl. 12.00 på lørdage, søndage og helligdage.
Forebyggende behandling
Hos Dalsten Tandlægecenter vil vi hellere forbygge skader end at reparere dem. Derfor går vi meget ind for at understrege vigtigheden af at passe de forbyggende behandlinger, så skader og høje tandlægeregninger holdes for døren. Derfor er det afgørende, at du regelmæssigt kommer til eftersyn og får foretaget en undersøgelse og en tandrensning. Det er forskelligt fra patient til patient, hvor ofte der er behov for disse besøg. Det er en afvejning som tandlægen foretager i dialog med patienten. En del af den forebyggende behandling er også vores professionelle vejledning og rådgivning i, hvordan du derhjemme forebygger og plejer dine tænder bedst muligt med ordentlig tandbørstning og brug af de rette hjælpemidler. Sidst men ikke mindst indebærer det forbyggende arbejde også, at du som patient får taget nye røntgenbilleder af kindtænderne omkring hvert andet år. På den måde opdages potentielle sygdomme og farer i tide.
Caries
Caries er for de fleste bedre kendt som huller i tænderne, og her er tale om et af de mest hyppige tandproblemer. Når bakterier på tænderne får lov til at blive over en længere periode på grund af manglende børstning, kan de hurtigt udvikle huller i kombinationen med et stort sukkerindtag. Hvis du ikke er god til at børste plak på tænderne væk og desuden indtager mange søde sager som slik og sodavand, er du altså i risikogruppen for at udvikle caries. Hvis sygdommen ikke behandles, vil tanden bryde sammen, og det er derfor vigtigt at gå til tandlægen ved den mindste mistanke. Når caries skal fjernes kræver det typisk en boring, der fjerner det syge tandvæv og stopper udbredelsen. Herefter fyldes tanden op med en fyldning, så den igen kan holdes ren og bakteriefri. Hvis caries opdages tidligt, kan det dog være nok med grundig indføring i, hvordan tanden holdes ren.
Plastfyldninger
Når vi laver fyldninger, vælger vi altid det bedste materiale til lige netop dig. Vi benytter aldrig sølvamalgam, da vi mener, at plastfyldninger er et langt bedre alternativ både udseendemæssigt og helbredsmæssigt for vores patienter. Derfor benytter vi i stedet plast til mindre huller, som skaber et flot resultat uden synlige plamager i tænderne, som man førhen har oplevet med brugen af sølvamalgam.
Porcelænsindlæg
Ved større indgreb benytter vi ofte porcelænsindlæg. Det vil ofte være den optimale behandling til kindtænderne, da porcelænsindlæg er meget mere holdbart end fyldninger. Materialet kræver desuden ikke, at der skal slibes særligt meget af tanden, som ved kronebehandling, dermed både bevarer og styrker du din naturlige tand med denne behandling. For at kunne få behandlingen med porcelænsindlæg kræver det dog, at den udføres i tide, inden kroner og rodbehandling bliver nødvendigt.
Rodbehandling
Hvis du vil undgå at få en tand trukket ud, når der først er gået betændelse i dens nerve, kan en rodbehandling være nødvendig. Behovet for rodbehandlinger opstår typisk i forbindelse med caries. Hvis caries ikke behandles i tide, kan hullet nå helt ned til nerven, hvilket får bakterierne til at sprede sig her også. Du vil typisk selv opdage problemet, da det ofte giver tandpinde. Det kan dog være svært selv at bedømme, hvor smerten komme fra, da det kan føles som en smerte i nabotænderne, øret, kæbehulen eller ligefrem hovedet. Det er heller ikke alle, der oplever decideret smerte, når der går betændelse i en nerve. Nogle oplever blot en smule ømhed, som ligeledes kan være svær at placere. I mange tilfælde opdages betændelsestilstand først ved et røntgenbillede hos tandlægen. Når vi foretager en rodbehandling, fjerner vi den ødelagte nerve, dødt væv og bakterier fra rodkanalen. Når rodkanalen er grundigt renset, fyldes den med et materiale, som sørger for, at bakterier ikke længere trænger ind.
Kroner og broer
Vi laver kroner, når vi skal erstatte hele den synlige del af tanden. Det har både et forstærkende men også et kosmetisk formål. Det er forskelligt, hvornår kroner er den anbefalede behandling, men det gælder typisk ved rodbehandlede tænder, ved tænder med store fyldninger eller på misfarvede eller misdannede tænder. Vores kroner er tandfarvede og udformet som naturlige tænder, hvilket sikrer et flot resultat. Når vi laver en krone, beskytter det tanden mod yderligere forfald, og behandlingen har en lang holdbarhed. Hos Dalstens tandklinik benytter vi kun kvalitetskroner af ordentlige materialer fremstillet i Danmark. Der findes masser af dårlige kroner på markedet, som produceres i udlandet af billige materialer, som resulterer i dårligt holdbarhed og pasform. I sidste ende kan disse former for kroner skade mere end de gavner, og derfor sætter vi en dyd i kun at tilbyde dansk producerede kroner, så vi kan stå inde for kvaliteten og love vores kunder et holdbart resultat.
Implantater
Implantatbehandling giver mulighed for at genskabe større eller mindre dele af et tandsæt uden at skulle anvende proteser. Implantater gør det derudover muligt at erstatte en enkel tand uden at skulle slibe på nabotænderne. Derfor er det en god behandling til at genskabe et flot smil. Det er dog ikke altid muligt at få et implantat. Det gælder blandt andet, hvis den underliggende knogle er for spinkel til at bære implantatet, eller hvis implantatet skal sættes for tæt på andre tænder eller nerver. Et implantat ligner en skrue og forankres i kæben, hvor den vokser sammen med knoglen. En kunstig krone eller bro, der tilpasses de naturlige tænders udseende, sættes derefter fast på implantatet. Vi tilbyder også implantater til ældre patienter, men det er dog et krav, at du ikke har alvorlige sygdomme, for at du kan modtage behandlingen. Implanter bruges desuden til at forankre proteser.
Kirurgi
Kirurgiske behandlinger hos Dalstens tandklinik omfatter bl.a. fjernelse af visdomstænder, cyster, rodspidsamputationer og isætning af implantater, som beskrevet ovenfor.
Delproteser
Vi tilbyder delproteser til patienter, der har mistet flere tænder, så de kan vinde deres hele tandsæt tilbage. Delprotesen sidder fast på de resterende tænder ved hjælp af bøjler og kan tages ud, når den skal børstet. Delproteser sidder bedre fast i munden end helproteser, da dele af protesens bøjler placeres på tændernes tyggeflader, så dine egne tænder bærer en del af tyggetrykket. En delprotese skader på ingen måder dine resterende tænder, selvom det er en typisk opfattelse. For at gøre plads til protesen i munden, er det nødvendigt at slibe lidt på de naturlige tænder. Dermed bliver der plads til bøjlerne, der griber omkring tænderne og holder protesen på plads. Denne behandling skader dog ikke de raske tænder, da der kun slibes minimalt og kun på emaljelaget.