Udenlandske kroner

Ved at købe dagligvarer i f.eks. Netto får vi alle økonomisk mulighed for at “skeje mere ud”, når vi holder ferie eller gør langsigtede investeringer. Tandbehandlinger med kroner og broer er netop langsigtede investeringer, som ikke må gøres med bind for øjnene. Hvorfor kan udenlandske kroner være mistænkeligt billige?

1

Der er kan være tale om sort arbejde, idet det er langt vanskeligere for de lokale myndigheder at kontrollere arbejde for udenlandske patienter.

2

Der kan være brugt billige materialer, som i sagens natur ikke holder så længe.

3

Der kan være brugt laboratorier, som laver kronerne på “samlebånd” uden at give sig tid til de detaljer, som kendetegner en funktionel krone med et naturligt udseende.

4

Evt. garanti for behandling er helt op til den behandlende tandlæges forgodtbefindende.

5

En udenlandsk patient er sjældent dækket af en patientforsikring og normal klageadgang som i Danmark. Man er altså henvist til civilt søgsmål, som ikke står mål med udgifterne.

6

Der kan være sparet på hygiejnen, der ikke altid når det høje niveau, som kendetegner Dalsten Tandlægecenter.

7

Ligeledes kan der være sparet på efteruddannelse af såvel tandlæge, tandplejer og klinikassistenter.

8

Kliniklokaler og udstyr kan være af ældre dato.

9 Klinikassistenterne kan aflønnes urimeligt lavt, og får oftest ikke fuld lønkompensation ved barsel.
Ingen dansk lønmodtager eller fagforening ville acceptere dette.
10

Det lokale arbejdstilsyn er oftest ikke eksisterende eller stiller meget lave krav. Der er således sjældent krav om arbejdspladsvurdering, udsugning, ventilation og andre påbud, som sikrer såvel patient som personale.

Sproget kan også være en barriere. Du skal være sikker på, at du selv kan forklare dig på det sprog, den udenlandske tandlæge taler, og at du kan forstå de fagudtryk, som han vil anvende. Ikke mindst er det vigtigt, at tandlægen har fuldt overblik over dit medicinforbrug, da dette kan være af vital betydning for hans valg af behandling. Det er ikke altid, at medicin sælges under de samme navne i forskellige lande, og misforståelser kan derfor let opstå.

“For mange kokke fordærver maden”. Og nogle åbenbart mere end andre. Én tandlæge til almindelige behandlinger og én til kroner og broer. Det er ikke til patientens bedste. Hvis du har besluttet dig for tandbehandling i udlandet, er du derfor bedst tjent med også at få udført almindelig tandbehandling hos samme tandlæge. Det er derfor klogt at spørge den udenlandske tandlæge, om dette kan lade sig gøre inden en krone- eller brobehandling.

Hvis du fortsætter hos din danske tandlæge efter en kronebehandling i udlandet, vil det efterfølgende være meget vanskeligt at rådgive dig i lignende situationer. Hvis der opstår en skade, hvor den danske tandlæge umiddelbart vil råde dig til en kronebehandling, som han selv kvalitetsmæssigt kan stå inde for, vil tandlægen blive sat i et dilemma, hvis du i stedet vælger at få lavet kronen i udlandet, hvor resultatet er uforudsigeligt. Valget kommer til at stå mellem en dårlig, udenlandsk krone, som måske påfører tanden større skade end gavn, eller en meget stor plastfyldning udført af den danske tandlæge. En stor fyldning vil have en begrænset levetid og skal skiftes ofte, men tandlægen ved under hvilke betingelser, den er lavet, og kan udføre den bedst muligt under de givne betingelser. I længden kan dette blive dyrere for patienten, men tandlægen har af to “onder” valgt det mindst onde. Dette dilemma ønsker vi hverken for vores patienter eller for os selv og opfordrer derfor vores patienter til at vælge enten en udenlandsk tandlæge til alle behandlinger eller os til alle behandlinger.

Hvis en dansk tandlæge forsøger at rette på en uheldig udenlandsk krone, kan han/hun blive medansvarlig for en dårlig behandling. Hvis der opstår problemer med disse kroner, vil det derfor ofte være nødvendigt at lave en helt ny krone i Danmark.